HOLBÆK TRÆSKIBSLAUG

Kapsejlads og maritim 4-kamp for træskibe

Discipliner: 

  • Kapsejlads (tæller mindst 50 %) 
  • Kastelinekast  
  • Kvejlekonkurrence  
  • Håndtering af slagpøs  

Hver konkurrence tæller forskelligt i den samlede stilling. Det endelige pointsystem testes i øjeblikket og offentliggøres forud for arrangementet. 

Kapsejladser 

Der er to baner: 

  • Pålidelighedsbane for motorskibe (evt. sejlskibe, der ønsker at sejle for motor) 
  • Trekantbane, hvor der sejles for sejl. 

Banerne samt start annonceres på skippermødet lørdag kl. 8.45 på Midtermolen. 

For begge baner gælder: 

  • De almindelige søvejsregler er gældende, og man skal respektere færgen.  
  • Banens længde afhænger af vind og vejrforhold på dagen.  
  • Af sikkerhedsmæssige årsager gennemføres sejladserne ikke, hvis der er for meget vind. Situationen vurderes af sejladsen dommer. 
  • Man kan kun vælge at sejle en af banerne. 

Pålidelighedssejlads for motorskibe 

Der sejles to runder på en bane øst for Ny havn, hvor start og mål er ved molehovedet, hvor tidtageren står. Banen kan evt. gå ind i havnen, hvis vejret tillader det. 

Der sejles 3 runder, hvor tiderne samlet skal ligge så tæt på hinanden som muligt. For at undgå at skibe “ankrer op” lige før målstregen, vil der være en zone, hvor man ikke må ligge stille eller bakke. 

Vinderen er det skib, hvor differencen imellem de to sejladser er mindst. 

Kapsejlads for sejlskibe 

Der sejles på en trekantbane i den vestlige del af Holbæk Fjord i følgende 3 klasser: 

  • Gaffelsejl 
  • Bermudasejl 
  • Smakkejoller og lign. 

Er der ikke skibe nok til at “fylde” klasserne (fx under 3? skibe i en klasse, så lægges klasser sammen. 

Banen gennemsejles 3 gange: 

  1. runde med “fuld” sejlføring (efter vejrforholdene)  
  2. runde kun for fok og storsejl med 2 reb – der vil være en nedrigningszone, så man først sejler ind på banen igen, når man er rigget ned. 
  3. runde for fuld sejlføring (efter vejrforholdene) 

Vinderne af sejladsen er de skibe i hver klasse, der kommer hurtigst i mål efter de 3 runder. Nr. 1 i hver klasse får 1 point, nr. 2 får 2 point, nr. 3 får 3 point og så videre.  

Konkurrencer på Midtermolen

Kastelinekast 

Hver skibsbesætning sender en person, som skal deltage i konkurrencen. Der opstilles et antal spande og kasteliner (afhænger af hvor mange vi bliver). Man skal ramme en (stor) pøs. Hvert skib har 5 kast. Rammen man ned i spanden får man 1 point. 

Den der rammer flest gange ned i spanden vinder. Ved pointlighed tæller væltede spande for ½.  

Kvejlekonkurrence 

Hver skibsbesætning sender en person, som skal deltage i konkurrencen. Der vil være tovværk på kajen, som skal kvejles op på tid. Derudover vil kvejlets udseende blive vurderet på en skala fra 1-5 

Håndtering af slagpøs 

Hver skibsbesætning sender en person, som skal deltage i konkurrencen. En murerbalje skal fyldes med vand fra havnen ved hjælp af en slagpøs. Konkurrencen er på tid og den der fylder baljen hurtigst vinder. Der vil være visse etiske regler, der skal overholdes i denne konkurrence - både af hensyn til publikum på kajen og andre deltager.    

 

Program - Lørdag  

Kl. 8.45 Skippermøde - bl.a. med færgetider og andre hensyn. 

Kl. 9.30 Afsejling 

Kl. 10.00 De første skibe starter pålidelighedssejlads 

Kl. 10.15 Start på kapsejlads (antal starter afhænger af antal deltagere) 

Kl. 13.00 Sejladser afblæses, hvis man ikke er noget i mål 

Kl. 14.00 - 16.00 Kastelinekast, kvejlekonkurrence og håndtering af slagpøs. 

Kl. 16.30 Præmieoverrækkelse 

Kl. 18.30 Fællesspisning  

Holbæk Træskibslaug, Midtermolen 3, 4300 Holbæk

CVR-nr. 36260173

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk